Høsterkøb kirkegård

BYGHERRE Høsterkøb Kirkes Menighedsråd
ENTREPRISE F.J. Poulsen
LEVERANDØR  Zurface 

STATUS Udført 2021

Tegnestuen har i samarbejde med Arkitekterne Bahn og Høsterkøb Menighedsråd skabt den smukkeste nye  trappe- og rampeløsning foran kirkens hovedindgang. Formålet har været at skabe en bedre adgang for personer med funktionsnedsættelse samt bedre arbejdsforhold for personalet. Zurface har leveret de smukke stenmaterialer.

Vi har  haft fokus på ”Tilgængelighed i Folkekirken” og universelt design. Fra menighedsrådets side har der været lagt stor vægt på, at materialevalget harmonerer med kirken- og kirkegårdens materialevalg og udtryk.

I løsningen er der brugt nordisk granit i forskellige farver. Stenene er behandlede så de ikke bliver glatte i regnvejr. Gelænder og håndliste er i sortlakeret stål med gribeliste af eg og alt er udarbejdet i nænsom respekt for kirkens udtryk. Belysning består af spots, der ligger gemt i knoldebroen under gelænderet og belyser trinfladen.

Vores løsning er med i en artikel på Rumsans som du finder her. Foto af Sidse Grangaard.